Bi-lidt - lidt om bier

Fotos Finn Christensen. Tegning Jacob og Johan Lang

Danmarks Biavlerforenings Bi-lidt folder om bier.

Udviklingen
Bierne udvikles fra æg, der bliver til en larve, som forpupper sig. For udviklingen af en dronning går der 16 dage fra ægget bliver lagt, til dronningen kryber ud af puppen.

For en arbejderbi går der 21 dage.

Dronningen
Dronningen er det eneste medlem af familien, som kan lægge æg. Om sommeren kan hun lægge op til 3000 æg i døgnet.

De vejer næsten dobbelt så meget som dronningen selv. Derfor må arbejderbierne hele tiden nusse om dronningen. De fodrer hende, de slikker hende. Man kan hele tiden se et hof af arbejderbier i kreds om dronningen.

Dronningen kan blive flere år gammel. Men hun kommer kun uden for bistadet lige efter, hun er blevet voksen. Da flyver hun ud for at blive parret med op til 8 droner.

En dag, vejret er godt, forlader hun stadet og flyver til en dronesamle plads, hvor parringen sker højt oppe i luften.

Dronningen kan også forlade stadet, når bifamilien sværmer.

Arbejderbierne
Arbejderbierne er hunner ligesom dronningen. Men deres æggestokke er ikke udviklet.

De har mange forskellige opgaver livet igennem.

De helt unge arbejderbier gør rent. Så fodrer de larverne. Ca. 12 dage gamle sveder de voks og bygger tavler. Ca. 18 dage gamle bliver de vagtbier. Tre uger gammel bliver bien trækbi. Sådan kaldes en bi, der flyver ud og henter nektar og pollen i blomsterne.

Dronerne
Dronerne er hanner. Dronningen afgør, hvornår der skal laves droner, så lægger hun ubefrugtede æg. Der er kun brug for droner om sommeren, når der er nye dronninger, der skal parres.

Om efteråret bliver dronerne smidt ud af stadet af arbejderbierne.

Det er kun dronningen og arbejderbierne, der overvinter.

Vokstavler og celler
I bistadet bor bierne på vokstavler. Bierne laver selv vokset og bygger de flotte tavler med sekskantede celler. Cellerne bruges til mange formål. Der lægger dronningen æg, et i hver celle, og der udvikles larverne og pupperne.

Bistadet
Biavlerne holder bierne i stader. Om sommeren er der en livlig aktivitet foran stadet. Der er bier, der letter og lander hele tiden.

På flyvebrædtet holder vagtbieme også til. Det er dem, der stikker, hvis du kommer for tæt på.

Men snak med biavleren.

De fleste biavlere vil gerne vise, hvad der foregår inde i stadet. Som regel har han et ekstra slør. Så det kan ske uden at blive stukket. De fleste bifamilier er så fredelige, at biavlerne kan arbejde i stadet uden at blive stukket.

Biernes sygdomme
Bierne kan også blive syge. Varroamiden er en parasit, som suger blod af såvel voksne bier som yngel. Der er bisygdomme, som angriber yngel og voksne bier. I Danmark er sygdomsbekæmpelsen godt organiseret, og vi har lært at bekæmpe sygdommene uden brug af lægemidler. Landbrugsministeriets Projektgruppe Biavl og Danmarks Biavlerforenings konsulenter forsker, laver forsøg og rådgiver om bekæmpelsen af sygdommene.

Bisværme
Bifamilierne formerer sig ved sværmning. Om sommeren, når der bliver for mange bier i stadet, laver arbejderbierne en ny dronning. Lige før hun bliver voksen, forlader den gamle dronning stadet med ca. halvdelen af arbejderbierne. De slår sig ned på en pæl eller i et træ og skal nu til at finde et sted at bo. Det kan være et hult træ, en hulmur eller et tomt bistade.

Selv om en sværm ser drabelig ud, er bierne i en sværm fredelige. De stikker ikke.

Bistik
Det gør ondt at blive stukket af en bi. Selv for garvede biavlere. For de fleste mennesker sker der ikke mere. Der kan måske komme lidt hævelse og kløe. Enkelte mennesker er overfølsomme for bistik. Det kan være farligt og kræver lægebesøg.

De fleste stik stammer i virkeligheden ikke fra bier, men fra hvepse. Det er nemlig hvepse, som kommer i syltetøjet på terrassen eller i bagerbutikken. Der ser man ikke bierne.

Biernes brod har modhager, så når bien har stukket, bliver brodden siddende i huden, bierne kan derfor kun stikke mennesker én gang. Hvepse har ikke modhager på brodden, så de kan stikke flere gange.

Biforgiftninger
Landmænd, gartnere og haveejere kan komme galt afsted, når de bruger midler til bekæmpelse af lus og andre skadedyr på deres planter.

Det kan være raps på landmandens mark. Men også ved sprøjtning af jordbær eller hindbær i haven. Selv ved sprøjtning af roserne kan bierne skades.

Mange af sprøjtemidlerne er nemlig også meget giftige for bier.

Biavlerne kan kræve erstatning for den skade, der sker på deres bier efter en sprøjtning.

Det kan være mange penge. Som regel skades også alle de andre nytteinsekter ved forkerte sprøjtninger. Så pas på bierne og andre nytteinsekter ved sprøjtning.

Vidste du det om bier:
* En bi flyver 30.000 km på en liter honning

* En bifamilie bruger 8 kg honning som flybrændstof for at lave l kg honning til biavleren.

* Der er ca. 6.000.000.000 honningbier i Danmark

* I en mark med hvidkløver er der 400 - 500 millioner blomster pr. ha. De skal alle besøges af en bi for at sætte frø.

* En bifamilie kan overvintre ved temperaturer helt ned til minus 45 grader

* En bidronning parrer sig med 6 - 8 droner, når hun er ca. l uge gammel. Hun opbevarer dronernes sæd i et sædgemme og er efter parringen i stand til at lægge æg i flere år.

* Duftstoffer er meget vigtige i bifamilien. Duftstoffer fra dronningen forhindrer dannelsen af nye dronninger i bifamilien. Duftstoffer holder sammen på bierne i en sværm.

* Honningbier og silkesommerfugle er de eneste insektarter, der holdes som husdyr i større stil.

*Bierne har et sprog. Biavlerne kan forstå en del af sproget. Når en bi har fundet et sted med mange blomster, kan den gennem bidansen fortælle andre bier i stadet afstand og flyveretning til blomsterne.

Bierne og blomsterne
Bierne er vigtige for bestøvningen af mange blomster. Bierne spreder blomsterstøv (pollen) fra blomst til blomst. Pollen indeholder sædceller, som er nødvendige for befrugtningen af frøanlæggene i blomsterne. Uden biernes hjælp ville mange blomster ikke kunne sætte frø og danne frugt.

Et æble indeholder 10 frøanlæg. Alle disse frøanlæg skal befrugtes, for at få dannet et stort flot æble. Bierne er de vigtigste bestøvere af æbler.

Æblerne blomstrer nemlig tidligt på året, hvor der ikke er mange andre insekter. Bierne har overvintret i bifamilien, så de tidligt på året kan sende mange bier ud på bestøvningsarbejde. De flotte svirrefluer, som også ses i æbleblomsteme, kan være en god hjælp. Men bierne samler meget pollen til foder for yngelen. Det gør svirrefluerne ikke. Derfor er bierne mest effektive.

Mange af de frugter og bær, vi spiser, er et resultat af biernes besøg i blomsterne.

Uden bier kunne planterne ikke sætte frugt. Biernes bestøvningsarbejde er mange gange mere værd end den honning vi får fra bierne.

Honning
Bierne samler nektar fra blomsterne. De suger den op i honningmaven og sætter enzymer til nektaren.

Nektar har et højt vandindhold. Den inddampes, så vandindholdet kommer ned på under 20 %. Samtidig sker der en spaltning af sukkeret i nektaren, så der dannes druesukker og frugtsukker.

Så er honningen færdig til at blive lagret i vokstavlerne. Bierne lægger et vokslåg hen over honningen, så den kan holde sig.

Honningen er biernes vinterforråd. Men biavleren høster honningen og fodrer bierne med sukker istedet. Bierne klarer sig fint på sukker.

Biavleren slynger honningen ud af vokstavlerne, den sies, røres og tappes på glas klar til brug.

Røringen skal sikre, at der bliver små krystaller i honningen. Hvis den ikke røres nok, kan krystallerne blive så store, at de kan smages på tungen. Men honningen fejler ikke noget.

Biavleren fjerner ikke noget fra honningen, og han blander ikke noget i sin honning. Det er et rent naturprodukt.

Honning består af druesukker og frugtsukker. Det indeholder lidt mineraler, proteiner og de naturlige smagstoffer, som stammer fra blomsterne. Derfor er honning forskellig alt efter hvilke blomster, bierne har hentet nektaren i.

Der er den lyse milde honning fra de gule rapsmarker. Den har tendens til at blive hård. Honningen fra hvidkløver er lidt kraftigere i smagen. Endelig er honningen fra lynghedeme stærkt smagende og blød. Meget af den honning, vi ser, er blandinger af honning fra mange blomster. Vi kan ikke helt styre biernes træk.

Honning er godt til mange ting. Det er velegnet i husholdningen til erstatning for sukker.

Honning er godt til en dårlig hals. Varm mælk med honning er et gammelt husråd, der virker.

Honning på mindre sår og skrammer og forbrændinger hindrer bakterievækst og fremmer sårhelingen. Honning kan bruges istedet for druesukker i sportsdrik.

Man skal ikke give børn under l år honning. Honning er nemlig ikke steril.

Nogle biavlere foretrækker at levere honningen til en honningcentral, som sørger for færdigbehandling og pakning. På honningcentralen varmes honningen forsigtigt op til ca. 40 grader, så den kan sies og røres og tappes på glas eller bæger.

Honning kan sælges med mange forskellige etiketter

Hovedparten af den danske honning sælges med etiketten fra Danmarks Biavlerforening.

For at få lov til at bruge etiketten, skal biavleren skrive under på, at han vil behandle sin honning ordentligt og levere en god vare.

Såfremt honningen ikke er i orden, kan man klage til Danmarks Biavlerforening, som har pligt til at gøre noget ved sagen.

Levnedsmiddelkontrollen undersøger om biavleren følger »god hygiejnisk praksis«.

Mad med honning
Honning er godt til honningmadder. Men prøv at bruge honning i madlavning og til bagning. Det kan give meget spændende resultater.

Danmarks Biavlerforening har brochurer med flere opskrifter.

Mjød
Vikingerne drak mjød lavet af honning. Mange biavlere laver deres egen mjød til fornøjelse i de kolde vintre. De bedste mjødtyper er som god vin.

Bivoks
Fra gammel tid har bivoks været brugt til lys og salver. Det bruges i kosmetik.

Lys lavet af bivoks giver en behagelig duft i rummet.

Bierne for miljøet og miljøet for bierne
Bierne har stor betydning for bestøvningen af bærbuske, frugttræer og mange planter i landbruget.

Men bierne bestøver også de mange vilde blomster i naturen. Sammen med humlebier og sommerfugle samt mange andre insekter er bestøvningen af uvurderlig betydning for bestanden af blomstrende planter. Alle som har mulighed for det, kan være med til at forbedre forholdene for bier, humlebier og sommerfugle ved at så og plante blomstrende træer og buske. Vejvæsenet kan sørge for at pleje vejkanter, så der er blomstrende urter. Ved plantning, af læbælter kan der plantes buske og træer, som er gode for de bestøvende insekter. Danmarks Biavlerforening har udgivet pjecer med gode biplanter.

Bliv selv biavler
Biavl er en meget spændende hobby.

Den giver mulighed for at få indblik i biernes utrolige liv. Man kommer ud i naturen og følger med i årets gang gennem de blomster, bierne besøger.

Det er muligt at have nogle bistader i en almindelig villahave uden gener for naboerne. Så kan man selv høste sin honning.

Det er også muligt at lave en bigård ude på landet.

Mange landmænd eller skovejere giver gerne plads til at sætte bistader i et skovhjørne eller i en vildtremise.

Biavl er for nogle et spændende erhverv. Alt det kan man høre mere om i Danmarks Biavlerforening.

Danmarks Biavlerforening har 85 lokale biavlerforeninger, så der er også en lokal biavlerforening i dit område.

De lokale biavlerforeninger laver kurser og møder året rundt med besøg hos biavlere. Der er altid mulighed for at få hjælp og gode råd.