|
Det er ikke udsædvanligt at se en skovgedehams
tager sig et enkelt bimåltid i ny og næ.
HVEPS ELLER GEDEHAMS
I daglig tale er der sjældent tvivl om, hvad man
mener, når man taler om hvepse og hvepseboer. Men begrebet hveps er ikke
entydigt, det bruges om så forskellige insektgrupper som træhvepse,
bladhvepse, snyltehvepse og gravehvepse, for blot at nævne nogen.
Så i faglitteraturen vil man bruge betegnelsen gedehamse om de arter,
der hører til familien Vespidae.
Det er blandt andre de velkendte sociale gedehamse, som med deres sorte
og gule tegninger, og den elegante kropsform med hvepsetaljen er lette at
kende fra de fleste andre insekter.
Vi har 7 arter af sociale gedehamse her i landet. De seks af dem
ligner hinanden og har stort set samme levevis, kun den store gedehams,
Vespa crabo, stor skovgedehams, kan blive op til 3 cm lang
og har et meget smertefuldt stik. Biavlere, som har prøvet at fjerne et
sådant bo fra lofter, hvor der er blevet anvendt lys, har mærket med hvor
stor kraft, de kan flyve mod sløret.
Kæmpegedehamsen eller skovgedehamsen, som den også kaldes, Vespa
crabro, skiller sig for alvor ud, ikke mindst ved sin størrelse. Med
sine 3-4 cm i længde er den simpelthen dobbelt så stor som de gedehamse,
vi normalt får besøg af.
LEVEVIS
Ligesom
hos honningbierne er samfundet bygget op omkring en dronning, som lægger
æggene, medens arbejdere varetager de praktiske gøremål. Men her hører
ligheden også op.
Gedehamsene har ikke udviklet metoder til at gemme forråd, så
samfundene kan ikke overleve vinteren her på vore kølige breddegrader. Hen
på efteråret bryder det sammen, og arbejderne fryser ihjel. Men inden det
er gået så vidt, er der født et antal nye dronninger og hanner, som er
sværmet ud af boet. Hannerne dør kort efter parringen, men de befrugtede
hun-gedehamse opsøger beskyttede steder, hvor de kan tilbringe
vinteren.
Det kan være under en sten, bag bark, i en krog, i et udhus eller under
en isoleringsmåtte på et loft.
Hvis en overvintrende dronning bliver varmet op i løbet af vinteren,
bliver den aktiv. Det er forklaringen på de halvsløve gedehamse, som
lejlighedsvis kan komme frem, hvis man f.eks. varmer et loftsværelse op,
fordi der kommer gæster til jul. Men ellers bliver de siddende til midt i
april, hvor de hver for sig går i gang med at søge efter et passende sted
at grundlægge et nyt gedehamsesamfund.
Nogle arter vælger med forkærlighed hulrum i jorden, måske et forladt
musehul, andre som skovgedehamsen, foretrækker hule træer, men de fleste
gedehamsearter udnytter gerne de kunstigt skabte hulrum i vore bygninger i
en hulmur i en krybekælder eller på et loft.
Det bo, dronningen bygger, er kuglerundt og på størrelse med en valnød.
Inden i det indretter hun 10 - 20 sekskantede celler, og i bunden af hver
klæber hun et æg. Når æggene klækker, får hun travlt med at hente føde og
en månedstid senere, altså sidst i maj, kommer det første kuld arbejdere
frem.
GEDEHAMSEÅR
Det er en almindelig
erfaring, at der ikke er lige mange gedehamse hvert efterår. Det er der i
og for sig ikke noget mærkeligt i, det gælder for de fleste
insektbestande, at der er store svingninger i deres antal fra år til år.
Det er straks sværere at forklare, hvad det er, der gør udslaget i det
komplicerede samspil mellem den enkelte art og dens omgivelser, klima,
fjender, konkurrenter o.s.v.
For gedehamsenes vedkommende ved man, at vejret i de forårsmåneder,
hvor dronningerne er alene om arbejdet, er uhyre vigtigt.
Er vejret i april og maj koldt, vådt og blæsende, er det kun få af
dronningerne, der overkommer at samle tilstrækkeligt med føde til
larverne, og samfundet bukker under, inden det er kommet i gang. De mange
små ufuldendte boer, man finder overalt på lofter og i udhuse vidner om,
at det er noget, som ofte sker.
Omvendt vil et lunt, solrigt forår med mange arbejdstimer til rådighed
for dronningerne, normalt give mange gedehamse sidst på sommeren.
BOET ER BYGGET AF
PAPIR
Når det første kuld arbejdere er kommet på
vingerne, kommer der skub i sagerne, dronningen bliver hjemme og lægger
æg, og arbejderne overtager byggearbejdet og larvepasningen.
Byggematerialet fremstiller de ved at raspe fine fibre ud af
plantestængler eller træoverflader. De former boller af træfibre, som de
flyver hjem med, hvor de tilsætter spyt og endnu en gang tygger materialet
igennem, så det får konsistens som en lind papmache, der kan tygges og
formes og føjes til redemateriaiet der, hvor der er behov for det.
Faktisk var det gedehamsene, der inspirerede til de første forsøg på at
fremstille papir af den type, vi kender i dag.
Den tyske præst Jakob Schäffer, som var den første, der fremstillede
papir af træmasse, skrev i sin rapport i 177 l, ,det er gedehamserederne,
jeg kan takke for mine forsøg på at finde erstatning for kludene"
LARVERNE LEVER AF
KØD
Gedehamsene er jægere, de fanger fluer,
sommerfugle, honningbier og andre insekter. Det største bytte dræber de
med brodden, derefter parteres offeret ved hjælp af de kraftige
kindbakker, og tygges til runde fødeboller, som bæres hjem til
larverne.
De kan også skære lunser ud af ådsler, de fleste har vist set, hvordan
gedehamsene kan fjerne bidder af steg eller fisk fra frokostbordet.
Hjemme i reden proppes kødet i gabet på larverne. Når det er gjort,
klapper gedehamsen larven på forenden. Det medfører, at larven gylper en
klar dråbe op, som den voksne begærligt sutter i sig.
Væsken er sukkerholdig, og på denne måde forsynes de voksne med
brændstof, men samtidig har denne gensidige fodring uden tvivl en social
funktion, arbejdernes motivation til at passe larverne bliver større.
KULMINATION OG
SAMMENBRUD
Samfundet vokser støt sommeren igennem og
kan tælle 5-6000 medlemmer i august måned, nu er det, at de nye dronninger
og hannerne produceres.
Men hen på efteråret ændrer arbejderne opførsel, de fodrer ikke
larverne ordentligt, måske kniber det med at finde føde, og de sultne
larver kan ikke længere afsondre den beroligende, søde saft. Det ender
med, at de voksne ligefrem dræber dem, og smider dem ud af reden.
Og resten af efteråret lever arbejder-gedehamsene en drivertilværelse
af de søde safter, de kan finde, indtil kulden gør det af med dem.
FOREBYGGELSE
Hvis
man bor i et hus, som jævnligt hjemsøges af gedehamse, er det vigtigt, at
der ikke er for mange fristende huller ind til hulmuren. Insektnet for
ventilationsåbningerne om foråret, i den periode, hvor dronningerne leder
efter redepladser, kan forebygge gedehamseboer i krybekælderen.
Udhæng vil ofte være indfaldsvejen, fintmasket insektnet ovenpå
udhængsbrædderne kan forhindre dette.
BEKÆMPELSE, MIDLER OG
METODER
Der findes et utal af måder, man kan
uskadeliggøre et gedehamsebo på, alt afhængigt af temperament og
dristighed.
Sidder boet frit et sted, hvor man uden risiko kan bruge åben ild, er
det selvfølgelig en effektiv metode at brænde det af, evt. ved hjælp af en
petroleumsvædet klud på en stang.
Der er også folk, som er ferme til at lirke en kraftig plastikpose op
omkring boet og så snøre til.
Den sikreste metode, når det drejer sig om et bo, der hænger sådan, at
man kan komme til indgangsåbningen, er dog nok at bruge en sprøjtevæske
med pyrethrin, evt. i form af en "spraydåse".
Pyrethrin dræber hurtigt, og det afskrækker gedehamsene, så man kan
beskytte sig ved at lægge en sprøjtetåge foran sig.
Pyrethrintågen vil også lamme gedehamsenes kommunikation, som i vid
udstrækning foregår ved hjælp af duftstoffer. Det betyder, at det
alarmsystem, som normalt kalder samfundets medlemmer til forsvar af boet,
sættes ud af spillet.
Man starter med at sprøjte rundt om sig og op mod boet, og når de
gedehamse, som flyver frit er uskadeliggjort, går man tæt på og fylder
boet med sprøjtevæsken.
Ofte sidder boet skjult, så man kun kan se det hul i jorden eller i
hulmuren, de flyver ud og ind af. Her hjælper det sjældent at sprøjte,
brug i stedet et insektpudder. Man skal behandle, bedst med en
pudderblæser, ind gennem adgangshullet, og rundt om hullet på en måde, så
man sikrer, at gedehamsene tvinges til at træde i pudderet, når de færdes
ud og ind. Det vil ofte være nødvendigt at gentage behandlingen nogle dage
i træk.
Det er ikke usædvanligt at se en skovgedehams tage sig et enkelt
bimåltid i ny og næ.
Flotte billeder
På den tyske
naturbeskyttelsesforenings hjemmeside kan du finde nogle fremragende
billeder af Skovgedehams. Hav tålmodighed, da det er nogle store flotte
billeder.
Foto: Konrad
Schmidt | 
